Lændesmerter

ONDT I LÆNDEN?


Ondt i lænden er smerter eller ubehag i ryggen mellem det nederste ribben og det nederste af balderne. Smerterne kan være fra ganske lette til meget stærke.

Andre ord for lændesmerter er: hold i ryggen, ondt i ryggen, hekseskud, facetsyndrom, lumbago, myoser eller slet og ret ondt i lænden. Er smerterne kortvarige eller nyopståede kaldes de for akutte, er de længerevarende kaldes de for kroniske lændesmerter.

Næsten 1/3 af danskerne har haft ondt i lænden inden for de seneste to uger, kvinder lidt hyppigere end mænd og næsten alle vil opleve lændesmerter i deres levetid.

Lændesmerter optræder oftest i perioder af kortere eller længere varighed. Det er de færreste som har ondt i ryggen hele tiden og mange oplever kun enkelte kortvarige perioder livet igennem.

{{amount}}